Stor mystik i mørkelagt sag

Forsøger at skjule, hvad to mænd er sigtet for

Foto: 112-aarhus

To mænd fra Djursland på henholdvis 33 og 55 år er sigtet i en kriminalsag, som er omgærdet af megen mystik.

De blev anholdt på deres bopæl i Ryomgaard den 30. januar i år, og siden har politiet holdt kortene tæt ind til kroppen.

Se: Forsøg på manddrab?

Mændene blev fremstillet i grundslovsforhør for dobbelt lukkede døre for at forhindre, at der slap informationer ud omkring deres sigtelse. Nu viser det sig, at Retten i Randers ligeledes har slettet selve kendelsen fra retsbogen, skriver tv2.dk.

Det vil sige begrundelsen for, hvorfor de to mænd blev fængslet, er blevet fjernet.

Rettens begrundelse for, hvorfor kendelsen ikke skal fremgå af retsbogen er, at det kan skade Danmarks forhold til "fremmede magter".

Den 33-årige mand sidder lige nu varetægtsfængslet i sagen, mens den 55-årige mand er blevet løsladt igen.

Se: 55-årig løsladt i mørkelagt sag

Hvad sagen drejer sig om, er der blevet gættet på i flere medier. Blandt andet drabsforsøg, venstreaktivisme og omgang med kemikalier har været nævnt som bud.