Stine bor i en reklame
Mange siger nej til reklamer, og det, kombineret med miljø-bevidsthed, får Ikea til at finde på alternative metoder i Århus.
26. aug 2008, kl. 11:46
Mere end 30 dage gammel
Stine har ikke meget privatliv.
I hvert fald ikke i denne uge, hvor hun tilbringer dagen i et udstillingsvindue på Frederiksgade i Århus.
Stine er hyret af møbelgiganten Ikea, som forsøger at finde alternative reklame-metoder i en tid, hvor flere og flere fravælger reklamer i brevsprække eller postkasse.
Har man et "nej til reklamer"-skilt på døren kan man hente sit katalog i den midlertidige butik i Århus eller i udvalgte kiosker.
Stine flytter ud igen på torsdag.