Spritbilist rullede om på taget
Flygtede fra stedet efter solouheld
24. jan 2014, kl. 11:09
Mere end 30 dage gammel
En 31-årig kvinde havde lidt for meget alkohol i blodet, da hun tidligt torsdag morgen var involveret i et solouheld.
Ifølge Østjyllands Politi kom kvinden klokken 4.32 kørende ad Grenåvej ved Skødstrup i nordlig retning.
Pludselig slingrede hun over i modsatte kørselsretning og påkørte to parkerede biler.
Kvindens bil landede efter uheldet på taget, hvorefter hun flygtede fra stedet.
En politipatrulje kom dog kort efter til stedet og anholdt kvinden, som viste sig at være påvirket af alkohol. Hun er nu sigtet for spirituskørsel.