Sosu'er udsættes for passiv rygning: Frygter jeg bliver syg

To ud af tre sosu'er bliver udsat for passiv rygning på jobbet

02:02

NB! I indslaget ovenfor viser vi et billede af en rensningsmaskine og fortæller, at den kun fjerner lugten og ikke de farlige partikler fra cigaretter. Det er en fejl. Maskinen fjerner også de farlige partikler. 

I plejeboligerne i Carl Blochs Gade i Aarhus er det almindeligt for sosu’erne at blive udsat for passiv rygning og sundhedsskadelige partikler, og det bekymrer stedets personale.

Problemet bekymrer social- og sundhedspersonalet meget, da de udsætter sig selv for sundhedsskadelige partikler, hver gang de er på arbejde.

- Jeg frygter, at jeg bliver syg af det, siger Heidi Bonnis, der er arbejdsmiljørepræsentant og sosu-assistent.

Læs også 71-årige Lars Worm: Jeg stopper jo heller ikke med at spise

De har indtil videre forsøgt at beskytte sig mod røgen ved at få borgerne til at lufte ud 30 minutter, inden de får besøg. Det virker dog kun få steder, fordi sosu’erne ikke når deres aftale til tiden, eller fordi borgerne ikke kan eller vil lufte ud.

Personalet har ligeledes forsøgt at tilbyde borgerne rygestopkurser og båret masker under besøg, men det er en dårlig måde at møde borgerne på, mener Heidi Bonnis.

- Vi har jo respekt for, at borgerne gerne vil ryge og at det er en del af deres liv, men det er jo også vores arbejdsplads, siger Heidi Bonnis.

Læs også Ikke-rygere får de øverste etager på nyt plejehjem

Fagforeningen FOAs nyeste undersøgelse viser, at to ud af tre sosu’er inden for ældreplejen udsætter sig selv for passiv rygning, og ifølge Heidi Bonnis har det konsekvenser for forholdet til borgerne.

- Når jeg kommer ind i en lejlighed tænker jeg ofte på, hvor hurtigt jeg kan komme ud igen, og det er jo ikke det, man ønsker, siger hun.

03:27

Se et længere interview med Heidi Bonnis her. Hun kommer med sine bud på en løsning og fortæller, hvor meget rygedilemmaet fylder hos personalet. 

Luk video