Sønderjyske henter forsvarsspiller i AGF
Superligaklubben Sønderjyske har lejet Anders Nielsen hos 1. divisionsklubben AGF for resten af sæsonen.
11. aug 2010, kl. 21:11
Mere end 30 dage gammel
Superligaklubben SønderjyskE henter nu AGF's 23-årige forsvarsspiller Anders Nielsen, der skifter til SønderjyskE på en lejeaftale for resten af indeværende sæson.
- Jeg tror, min chance for at komme til at spille er større i Sønderjyske. Samtidig øger det også min chance for at komme til at spille på min gamle plads som centerforsvarer. Jeg mener, min fremtidige position ligger dér, siger 23-årige Anders Nielsen til AGF's hjemmeside.
AGF-træner Peter Sørensen har vurderet, at Nielsen ville få svært ved at tilspille sig en fast
plads i 1. divisionsklubben.