Socialpædagoger angriber kommune efter "Mors lille dreng"

I dokumentaren 'Mors lille dreng på egne ben' møder vi Jørn i Aarhus, hvor han går rundt og ryger hash i store mængder. Foto: Dokumentarkompagniet / TV 2

TV 2 har fulgte Jørn i tre dokumentarprogrammer. Det første blev sendt i 1998 - det seneste i går, torsdag.

Jørn i det første dokumentarprogram 'Er du mors lille dreng', der blev sendt i 1998. Her ses han sammen med sin mor,Anni. Foto: Lars Høj / TV 2

1 af 3

Socialpædagogernes østjyske formand retter et hårdt angreb på Aarhus Kommune efter dokumentaren "Mors lille dreng på egne ben"

Jørn Toft Jensen og hans plejefamilie er blevet svigtet, og Aarhus Kommune har demonstreret total mangel på forståelse i forløbet.

På trods af, at sagen om Jørn er én af de mest veldokumenterede anbringelsessager i Danmark, så kommer det tilsyneladende som en stor overraskelse for Aarhus Kommune, at Jørn fylder 18 år.

Gert Landergren Due, formand for Socialpædagogerne i Østjylland

Det siger Gert Landergren Due, der er kredsformand for Socialpædagogerne i Østjylland, i kølvandet på dokumentaren "Mors lille dreng på egne ben", hvor man følger den 19-årige Jørn Toft Jensen. 

- Det er dybt rystende at opleve, hvordan Aarhus Kommune endnu engang svigter den nu 19-årige Jørn og hans plejeforældre, siger Gert Landergren Due og uddyber: 

Læs også Kommune i sag om "Mors lille dreng": Vi har begået fejl

- Samtidig demonstrerer kommunen en total mangel på forståelse af, hvordan Jørn og hans plejeforældre har det, og hvad Jørn har brug for af støtte og hjælp for at komme videre med sin voksentilværelse. 

Kommer som en overraskelse

Aarhus Kommune kritiseres for ikke at have gjort nok for Jørn Toft Jensen, da han blev myndig.

- På trods af, at sagen om Jørn er én af de mest veldokumenterede anbringelsessager i Danmark, så kommer det tilsyneladende som en stor overraskelse for Aarhus Kommune, at Jørn fylder 18 år. Det kan virkelig undre mig, at kommunen ikke på et tidligere tidspunkt har udarbejdet et tilbud, som sikrer, at Jørn får mulighed for at flytte hjemmefra og begynde en selvstændig voksentilværelse som andre unge, siger Gert Landergren Due og fortsætter:

02:32

VIDEO: Se et klip fra dokumentarprogrammet "Mors lille dreng - på egne ben", som blev vist på TV 2 torsdag aften.

Luk video

- Desuden viser dokumentaren en fatal mangel på inddragelse af dem, der kender Jørn og hans udfordringer. Det gælder ikke mindst plejeforældrene Lilli og Uffe, som har kæmpet en lang og hård kamp mod kommunen lige siden, de blev plejeforældre for Jørn, da han var fire måneder gammel. 

Gert Landergren Due finder det stærkt bekymrende, at en ung mand som Jørn kan falde igennem det system, der skal sikre en sammenhængende overgang fra ét tilbud til ét andet.

Læs også ’Mors lille dreng’ og plejefamilien føler sig svigtet af kommunen

- Når det kan ske i en så veldokumenteret sag som Jørns, hvad sker der så med alle de andre anbragte børn, der bliver voksne og har brug for hjælp og støtte? Det vil jeg gerne have svar på, siger han.

Torsdag erkendte Lotte Henriksen, Aarhus Kommunes socialchef, at man kunne have gjort mere for Jørn Toft Hansen og hans plejefamilie.

Lotte Henriksen er socialchef i Aarhus Kommune.

- Når vi betragter Jørns sag, må vi erkende, at der er ting, vi som forvaltning kunne have gjort bedre, siger Lotte Henriksen og uddyber:

- Forløbet giver blandt andet anledning til at erkende, at den plan, der var lagt for Jørns overgang til bostedet, lagde for stor en opgave over på plejefamilien, og at vi med fordel kunne have aflastet plejefamilien tidligere i forløbet, indtil Jørn flytter hjemmefra.