Sneen giver travlhed hos Falck
Omkring 60 østjyske bilister måtte have hjælp i nat og i morgentimerne - typisk efter at være kørt i grøften.
Selv om den varslede snestorm endnu ikke var begyndt, voldte det glatte føre problemer for bilisterne i morgentimerne.
Således er Falck i Østjylland indenfor det sidste halve døgn omkring 60 gange blevet kaldt ud for at hjælpe biler med problemer. Typisk efter en bil er skredet ud fra vejen og endt i grøften, oplyser lederen af Falcks vagtcentral.
På Århusvej ved Tvenstrup nord for Odder var det en lastbil, der endte i grøften. Chaufføren blev kørt på skadestuen med smerter i ryggen, men blev kort efter udskrevet, oplyser vagthavende hos Skanderborg Politi.
Bortset fra det meldes der ikke om personskade ved morgenens uheld.
Ifølge Danmarks Meterologiske Institut vil snefaldet tage til i løbet af formiddagen.
Se mere i dagens udsendelser på TV2 / ØSTJYLLAND.