Slår til mod Silkeborg-firma
Politiet og konkurrencestyrelsen mistænker virksomheden Forex for at give for store rabatter til apotekerne.
21. okt 2004, kl. 15:05
Mere end 30 dage gammel
Politiet og Konkurrencestyrelsen slog i går til mod Silkeborg-virksomheden Forex A/S, der arbejder med indretning af apoteker og andre butikker.
Forex er ejet af Danmarks største medicingrossist, Nomeco, der er mistænkt for systematiske lovbrud, når den gør forretninger med landets apoteker.
Konkurrencemyndigheder mistænker Nomeco for at give skjulte og alt for store rabatter til apotekerne og for at forære dem værdifuldt butiksudstyr for at sikre sig deres ubetingede loyalitet.