Slange forsvundet i Silkeborg
En halvanden meter lang slange er forsvundet fra en adresse på Tværgade i Silkeborg.
20. mar 2007, kl. 08:49
Mere end 30 dage gammel
Politiet i Silkeborg vil gerne høre fra borgere, der har set en halvanden meter lang slange i midten af byen.
Slangen har ifølge Radio Silkeborg været forsvundet siden begyndelsen af sidste uge, hvor den stak af fra en adresse i Tværgade.
Hvis du ser slangen, som er helt sort med gule pletter i nakken, er der dog ingen grund til panik.
- Der er tale en kongesnog, som er ganske uskadelig. Alligevel skal du ikke forsøge at fange den, hvis du ser den, siger vicepolitikommissær Keld Grosen Jensen til Radio Silkeborg.