Sjælden plante nedsablet
En fejl er skyld i planteudryddelse
Lyng-Vikke er én af Danmarks mest sjældne planter. Indtil for få dage siden groede den kun 20 forskellige steder i landet. Men nu er det tal nede på 19. Silkeborg Kommunes vejfolk har nemlig høvlet den sjældne og nationalt beskyttede plante ned - men det var ikke med vilje.
I forbindelse med at Silkeborg Kommunes vejafdeling høvlede vejkanterne på Store Bredlundvej, kom de uforvarende til at fjerne den sjældne plante. Høvlingen af vejkanterne sker på grund af sikkerhed for bilisterne. Vejafdelingen anede ikke, at den sjældne plante groede dér. Og det er et problem.
- I Sverige har de skilte, hvor der står "artsrig vejkant". Men sådan noget gør vi ikke i Danmark, vi holder det hemmeligt, siger Morten D. D. Hansen, der er museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i indslaget øverst på siden.