Silkeborg og Viborg deler i velbesøgt oprykningsbrag

Topkampen i 1. division mellem Silkeborg og Viborg sluttede 2-2 foran et rekordstort publikum på Jysk Park.

Silkeborg IF og Viborg FF delte i porten i aftenens topkamp på JYSK Park. Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Foran hele 9117 tilskuere spillede Silkeborg og Viborg tirsdag aften 2-2 i toppen af 1. division, og dermed er Silkeborg fortsat på førstepladsen.

Pointdelingen betyder, at Silkeborg stadig har ét point ned til Viborg på andenpladsen.

Læs også Hele byen bakker op om SIF’s Superligaprojekt

Der resterer to runder i landets næstbedste række, og det hold, der slutter øverst, rykker direkte op i Superligaen, mens nummer to møder vinderen af Vejle og Hobro i to playoffkampe om en plads i det fineste selskab.

Ronnie Schwartz scorede begge mål for Silkeborg IF. Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Hobro og Vejle mødes søndag, hvor taberen over to kampe rykker direkte ned. Vejle vandt 1-0 i det første opgør.

Viborg på andenpladsen har fire point ned til Fremad Amager, der ligger nummer tre. Tredjepladsen møder taberen af kampene mellem AC Horsens og Vendsyssel i to playoffkampe om en plads i Superligaen.

Hård start for SIF

I tirsdagens topopgør i Silkeborg indledte gæsterne fra Viborg som lyn og torden.

Efter ni minutter prikkede Jeppe Grønning Viborg i front efter et hjørnespark, og bare fire minutter senere fordoblede Mikkel Agger gæsternes føring til 2-0 efter Christian Sivebæks oplæg.

05:30

VIDEO: Silkeborg bakker i den grad op om byens hold Silkeborg IF, der ligger til oprykning til Superligaen. Hjemmeholdet er ikke kun byens fodboldhold, men også en måde at samle byen på.

Luk video

Fem minutter før pausen fik Silkeborg et noget tvivlsomt indirekte frispark langt inde i Viborgs felt, og det bragede Ronnie Schwartz op i nettaget og reducerede til 1-2.

Scoringen gav Silkeborg momentum, og fire minutter inde i anden halvleg sparkede Ronnie Schwartz værterne på 2-2 med en flad afslutning.

  Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Begge hold gik efter sejren og skabte fine muligheder i kampens afslutning, men det endte med en pointdeling efter en velspillet topkamp.

Se den seneste udgave af Skipperligaen Update her:

Fire østjyske sejre! Syv på stribe til AGF - og så er der derby!