Silkeborg med i slutspurten om børnehospice: - Et fantastisk sted

I Silkeborg føler man sig mere end klar til lægge postnummer til regionens nye børnehospice

Formanden for støtteforeningen Solstrålen, Joan Thyde, mener, at regionens nye børnehospice vil ligge perfekt i Silkeborg. Foto: Pernille Keller Sand, TV MIDTVEST

I samarbejde med TV MIDTVEST

Slutspurten omkring placeringen af et nyt børnehospice er sat ind, og her i regionen bliver det et tæt kapløb mellem Aarhus og Silkeborg.

Det besluttede Region Midtjylland sig for tirsdag.

I Silkeborg er støtteforeningen Solstrålen, som har brugt de seneste år på at udforme projektet, ikke i tvivl om, hvorfor et hospice til uhelbredeligt syge børn og deres familier vil ligge godt i det midtjyske.

Læs også Politikere: Nyt hospice til børn skal oprettes i Østjylland

- Silkeborg er et utrolig naturskønt område. Det er et fantastisk sted, som ligger geografisk godt i forhold til den vestlige del af Danmark, så på den måde kan vi dække et stort område, siger Joan Thyde, der er formand i Solstrålen.

- Det bør være sådan, at børn og unge i Danmark har de samme rettigheder som voksne. Hvis livet først skal tage sin afslutning, så skal man kunne gøre det på en værdig måde på et børnehospice, hvor børnene kan have deres pårørende med, så processen bliver tryg i en sørgelig situation, lyder det.

02:09

VIDEO: Børn, der ligger for døden, skal kunne komme på hospice den sidste tid - ligesom voksne. Og det bør ligge her i landsdelen. Det mener flere politikere i Region Midtjylland. Se tv-indslag fra 5. marts 2018 her.

Luk video

- Silkeborg er et godt bud

Hvis valget falder på Silkeborg, vil det nye børnehospice komme til at ligge i området omkring Vejlsøhus.

Silkeborg er et utrolig naturskønt område. Det er et fantastisk sted, som ligger geografisk godt i forhold til den vestlige del af Danmark, så på den måde kan vi dække et stort område.

Joan Thyde, formand, Solstrålen

Region Midtjylland er splittet omkring beslutningen, men Marianne Karlsmose, der er medlem af Regionsrådet for kristendemokraterne, ved godt, hvor hun helst ser det nye børnehospice blive placeret.

- Jeg synes, Silkeborg er et godt bud, fordi det ligger godt i forhold til natur og miljø.

- Solstrålen har arbejdet målrettet med at lave et børnehospice i to år. De har arbejdet tæt sammen med Lukashuset, som er det eneste børnehospice i Danmark, og det er vigtigt for os, fordi det viser, at de tager udgangspunkt i hospicetanken og målrettet går efter at lave noget til børn og deres familier, forklarer Marianne Karlsmose.

Silkeborg Kommune er også mere end klar til at tage opgaven på sig.

Læs også Politikere om nyt børnehospice: Fenrishus er et oplagt bud

- Vi tror på det. Vi synes, vi har en god sundhedsprofil i Silkeborg, som gør, at vi selv synes, vi står stærkt, siger direktør i Silkeborg Kommune, Anders Kjærulf.

- Vi er parate til at gå ind og støtte op omkring støttegruppens initiativ på det her områd, lyder det.

Knokler på til det sidste

I støtteforeningen håber man på, at forarbejdet nu er gjort godt nok.

- Det bølger op og ned. Så er vi inde, så vi ude. Det er helt sikkert en frustrerende tid for os, men vi knokler på og tror på det, siger Joan Thyde.

Regionsrådet vil den 25. april beslutte sig endeligt for, om det bliver forslaget fra Solstrålen i Silkeborg eller Fenrishus i Aarhus, der bliver gået videre med.

02:03

Silkeborg er med i slutspurten om at få lov til at bygge et børnehospice i Vestdanmark. Det besluttede forretningsudvalg i Region Midtjylland i dag.

Luk video