Silkeborg-debutant efter sejr: Jeg kan blive bedre

Debutanten Vladimir Rodic scorede i sin første kamp for Silkeborg mod AaB. Foto: Ernst van Norde - Ritzau Scanpix

Rodic (t.h.) blev hentet i Randers FC, efter at Silkeborg solgte profilen Robert Skov til FC København. Foto: Ernst van Norde - Ritzau Scanpix

1 af 2

Vladimir Rodic fik lørdag eftermiddag en fremragende debut for Silkeborg, da han scorede i sejren over AaB.

Vladimir Rodic fik en regulær drømmedebut i Silkeborg-trøjen, da Silkeborg lørdag eftermiddag slog AaB med 3-2 i Alka Superligaen.

Montenegrineren udmærkede sig med både assist og det afgørende mål, da han seks minutter før tid scorede og sikrede Silkeborg sejren.

Resultatet betød, at Silkeborg ligger på niendepladsen i Alka Superligaen, mens AaB fortsat er nummer syv.

Læs også Debutant sikrer Silkeborg sejren i medrivende kamp

Den 24-årige debutant var da også godt tilfreds efter sejren. 

- Jeg er virkelig glad, men jeg vil ikke sige, at jeg spillede en fantastisk kamp. Jeg kan altid gøre det bedre, siger Vladimir Rodic.

 Rodic blev hentet i Randers FC, efter at Silkeborg solgte profilen Robert Skov til FC København.

Læs også Silkeborg IF og livet efter Robert Skov

Den tidligere Randers-spiller er dog ganske rolig i forhold til at skulle erstatte Robert Skov.

 - Han var nøglespilleren for det her hold, så jeg er glad for, at jeg kan tage hans position. Jeg kan håndtere presset, og jeg er godt tilfreds, siger den offensive midtbanespiller.

 Rodic' holdkammerat i højresiden Jens Martin Gammelby ser positivt på samarbejdet med Rodic, men Gammelby erkender, at det kræver tilvænning. 

 - Jeg plejer at vide præcis, hvor min makker løber hen. Det gjorde jeg ikke helt i dag. Det skal nok komme. Vi er begge gode offensivt, og det skal nok blive et godt samarbejde, siger Jens Martin Gammelby.

 Rodic påpeger, at hans rolle i Silkeborg er anderledes, end tilfældet var i Randers.

 - Jeg havde gode dage i Randers, men Silkeborg passer bedre til mig offensivt.

 - Spillerne respekterer min rolle bedre her. Når jeg tager løbet, får jeg den også (bolden, red.). Det gjorde jeg ikke i Randers, så jeg er glad for, at det hele er skiftet til det bedre, siger Vladimir Rodic.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig