SIF er taget afsted mod Parken: Manageren er cool - endnu...

Spillerne glæder sig, træneren glæder sig. I dag tog Silkeborg IF afsted mod København, hvor de i morgen skal spille pokalfinale mod Brøndby i Parken

02:16

VIDEO: Silkeborg-manager Peter Sørensen var afslappet, da han og spillertruppen onsdag satte kurs mod København.

Onsdag klokken 13.30 kørte Silkeborg IF's spillerbus fra hjemmebanen Jysk Park mod København. Her skal spillerne overnatte inden den i morgen står på pokalfinale i Parken mod Brøndby IF.

- Endnu er jeg rimelig cool, men det kan da godt ske, at der kommer lidt op ad dagen i morgen, lyder det fra manager Peter Sørensen. 

Læs også SIF-boss om ubeskrivelig stor finale: Vi skal nyde festen!

Tidligere på dagen trænede truppen for første - og eneste gang - frem mod finalen. Mandagen blev nemlig brugt på transport hjem fra playoff-kampen mod Lyngby, mens tirsdagen blandt andet bød på pressemøde i København frem mod den store finale.

- Vi har ikke haft ret mange træninger. Det er den eneste træning, vi har haft, siden vi spillede ovre i Lyngby. I hvert fald, hvor vi har kunnet se, hvad vi vil og ikke vil, og hvad vi kan og ikke kan.

- Det er vi blevet mere sikre på efter træningen i dag, og det var det, det gik ud på, forklarer Peter Sørensen.

01:24

VIDEO: Her kan du se en video fra bussens afgang mod Parken og høre interviews med Jens Martin Gammelby og Magnus Mattson.

Luk video

Brasiliansk angriber kommer ikke i aktion

Tidligere på ugen gik der meldinger på, at silkeborgensernes skadesplagede angriber, Alex, kunne komme i spil som joker til finalen i morgen.

Alex kom dog ikke med spillerbussen, og må se kampen fra tribunen sammen med familien.

- Jeg mener ikke, han er klar til det endnu. Han spillede en halvleg forleden, det gjorde han godt. Og når han har fået en uges tid mere i benene og i kroppen, så kan det være han er tættere på.

Men det er jo ikke nok, at han er klar, han skal jo også være bedre end de andre, lyder det fra Peter Sørensen, der derudover kan glæde sig over, at have en skadesfri trup til rådighed.

Læs også Nu er det kun Silkeborg-fans, der kan købe billet til pokalfinalen

Fodbold med Horup-universet dækket pokalfinalen tæt hele dagen, med reportage fra fanbusserne, folkefesten på Østerbro Stadion og naturligvis masser af reaktioner efter finalen er færdigspillet.

Pokalfinalen mellem Silkeborg IF og Brøndby IF spilles klokken 17 i Telia Parken. Kampen kan i øvrigt følges på TV3+.

Herunder kan du se en reportage fra 2001, da Silkeborg IF vandt sin hidtil eneste pokalfinale med 4-1 over AB.

03:49 Luk video