Se video: Caravan-center i flammer

Se videobilleder fra storbranden i et campingcenter i Odder tirsdag aften.

Brandfolk havde tirsdag aften kontrol over en større brand på Odder Caravan & Camping Center.

Ingen kom til skade under branden, der bredte sig til centerets to store haller med campingvogne.

Centeret ligger i gennemfartsvejen Rådhusgade midt i Odder, som blev afspærret, ligesom Odderbanen øst for centeret måtte indstille driften, mens slukningsarbejdet var på sit højeste.

Ved 22-tiden var Rådhusgade genåbnet i det ene spor og togdriften genoptaget.

Du kan se videobilleder fra branden ved at klikke på video-ikonet nedenfor.