Se med lige nu: Er østjyske skoleelever Danmarks klogeste?
Se finalen i Smart Parat Svar direkte på TV 2 | ØSTJYLLAND eller via hjemmesiden her
Du kan se finalen i dag, onsdag, direkte på TV 2 | ØSTJYLLAND fra klokken 12.30 eller via linket her.
Onsdag mødes Danmarks klogeste sjetteklasser i finalen om at kunne kalde sig landets klogeste og sikre sig en check på 10.000 kroner.
Fra Østjylland deltager 'The Smileys' fra Morten Børup Skolen i Skanderborg i Smart Parat Svar-finalen, som afholdes i Odense.
Her skal østjyderne dyste mod andre sjetteklasser fra hele landet i 22 forskellige kategorier som eksempelvis eventyr, politik og sport.
Følg finalen direkte
Du kan i dag, onsdag, fra klokken 12.30 se hvordan, det går The Smileys,' når TV 2 | ØSTJYLLAND sender direkte fra finalen i Smart Parat Svar.
Kamp om at blive den klogeste klasse
Eleverne fra Morten Børup Skolen sikrede sig pladsen i landsfinalen via en regionsfinale, der blev afviklet på Randers Bibliotek.
Og her havde Skanderborg-eleverne forberedt sig grundigt
- Vi har læst mange bøger og undersøgt nettet. Jeg synes, at det er sjovt, og så elsker jeg konkurrencer, lød det dengang fra Mathilde Skovgaard Mertz fra 'The Smileys'.
Du kan se finalen i dag, onsdag, direkte på TV 2 | ØSTJYLLAND fra klokken 12.30 eller via linket her.