SAS-liga modstandere til østjyske hold

Både Randers FC og AGF kommer på hårde opgaver i pokalturneringen. Begge hold møder SAS-ligakolleger

Dagens lodtrækning til fjerde runde i pokalturneringen i fodbold faldt mindre heldigt ud for de to tilbageværende østjyske hold.

Randers FC møder på udebane AC Horsens, mens AGF formentlig kommer på en endnu mere vanskelig opgave. Århusianerne trak nemlig SAS-ligaens førerhold OB.

- Det kunne bestemt ikke være værre. Det er uden tvivl SAS Ligaens stærkeste hold, vi skal op imod. De er utroligt stærke både offensivt og defensivt. Vi skal oven i købet møde dem på udebane, siger Peter Graulund til hjemmesiden bold.dk.