Sætter karrieren på stand-by
Århus-bokseren Allan Vester tager en tænkepause efter nederlag til upåagtet polak.
6. okt 2003, kl. 14:12
Mere end 30 dage gammel
Det voldsomme knockoutnederlag i weekenden har sendt den danske bokser Allan Vester ud i en længere tænkepause omkring sin fremtid. Efter de 50 sekunders afstraffelse, der blev udført af den upåagtede polak Rafal Jackiewicz, kommer Vester tidligst tilbage i ringen i det nye år.
- Nu holder jeg en pause til efter jul, så vil jeg langsomt bygge op. Men det var en ubehagelig oplevelse, fordi jeg husker intet derfra. Det har jeg aldrig prøvet før, siger Allan Vester til Århus Stiftstidende.
Med nederlaget til den polske novice mistede Allan Vester en EM-kamp mod Oktay Urkal, som skulle have været bokset den 22. november. /ritzau/