Razzia på pizzeriaer i Århus
5 ud af 25 medarbejdere på spisesteder og hos slagter var registreret som ledige på dagpenge eller socialhjælp.
19. maj 2006, kl. 08:53
Mere end 30 dage gammel
Embedsmænd fra det lokale skattecenter og Arbejdsdirektoratet i Århus besøgte torsdag 10 spisesteder og en slagter.
I alt mødte de 25 medarbejdere, og af dem fik fem dagpenge eller socialhjælp. Desuden forsøgte fire sig med den traditionelle forklaring om, at de ikke havde papirerne i orden, fordi det var deres første arbejdsdag.
De fleste steder var den daglige afstemning af kasserne noget mangelfuld, og to virksomheder havde så lidt styr på hvem, der arbejdede hos dem hvornår, at de nu muligvis bliver pålagt at føre grundig logbog over løn, arbejdstid og ansatte, oplyser Skattecenter Århus. /ritzau/