Randers HK har kurs mod ligaen

Randers HK gennembankede Skive i den første kamp om kvalifikation til håndboldligaen.

Randers HK's kvinder tog onsdag aften det første skridt i bestræbelserne på at sikre sig endnu en sæson i håndboldligaen.

Randrusianerne, der sluttede sæsonen i bunden af ligaen, mødte på hjemmebane Skive i den første af op til tre kvalifikationskampe. Kampen blev vundet 41-29, og dermed skal Randers HK blot vinde en enkelt af de følgende kampe for at undgå nedrykning.

1.856 tilskuere overværede kampen i Randershallen.