Politiet tjekker brandstiftere
Beboerne i Silkeborg kunne i morges ånde lettet op efter en nat uden brande. I dag tjekker politiet tidligere sigtede i sager om ildspåsættelse.
Politiet i Silkeborg er stort set på bar bund i efterforskningen af en stribe ildspåsættelser i går nat. Alligevel fortsætter jagten på en eller flere brandstiftere.
- Vi tjekker nu de personer, som vi tidligere har sigtet for ildspåsættelse, fortæller vicekriminalinspektør, Søren Piilgaard.
Silkeborg Politi har endnu ikke fået nogle henvendelser fra vidner til de seks brande. Søren Piilgård vurderer, at det hænger sammen med, at brandene er stiftet i midtbyen. Her er folk vant til usædvanlige hændelser og mystisk adfærd midt om natten. Derfor bider de ikke så meget mærke i det.
Læs mere - klik" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=8399">klik her