Politiet: Sådan undgår du frækt tricktyveri

Østjyllands Politi advarer mod en ny type af tricktyveri - sådan undgår du det

01:48

1 af 2

Tre kvinder, alle bosat i Åbyhøj nær Aarhus, har været udsat for tricktyveri, hvor en ukendt gerningsmand har ringet dem op og påstået, at han kom fra kvindernes bank, og at der var problemer med deres kort.

Derpå har han eller en medgerningsmand besøgt kvinderne og fået udleveret kort og kode, som siden er blevet misbrugt.

Men man skal naturligvis aldrig stole på nogen, der udgiver sig for at være fra din bank over telefonen, siger politikommissær Vagn Martinussen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Så snart man bliver ringet op fra sin bank, så ring tilbage til din egen bank og spørg, om det også er rigtigt. En bank ville aldrig sende nogen ud for at hente et kort på den måde, siger Vagn Martinussen.

Politiet advarer mod ny form for tricktyveri

Han fortæller samtidig, at politiet ikke har overblik over, hvor mange gerningsmænd, der er involveret, men det er i hvert fald mindst to.

- Noget jeg kan undre mig over, er, at personerne ved, at kvinderne har en bestemt bank, så noget kunne jo tyde på, at gerningsmanden på et tidspunkt har set den ældre kvinde i en bank på et andet tidspunkt, og det er selvfølgelig bekymrende, siger Vagn Martinussen.

Se hele interviewet med politikommissæren i videoen øverst i artiklen.