Pigefotograf anlægger sag
Mystik om DNA-test fra abort
Den tidligere Aarhus-fotograf Ulrik Michael David Steglich-Petersen har ifølge Århus Stiftstidende anlagt en erstatningssag mod politiet for at have forfalsket DNA-materiale af gammelt fostervæv i en voldtægtssag.
Ifølge Ulrik Steclich Pedersen er det påfaldende, at DNA-materiale fra en abort i 2002 dukker op i en voldtægtssag fra 2007.
- Det er normal praksis at destruere medicinsk affald efter frivillige aborter, så jeg kan ikke se, hvordan de fem år senere kan DNA-teste et brændt foster, siger han til Århus Stiftstidende.
Steclich-Pedersen drev fotostudiet BBC Studio på Skanderborgvej i Aarhus, som i TV2-programmet "Operation X" i 2006 blev landskendt, fordi han angiveligt skulle have tvunget en række unge piger til sex under foto-optagelserne.
Efter mange henvendelser fra unge piger og en større politiefterforskning sluttede sagen i 2007 med, at han fik en dom på otte måneders fængsel for en voldtægt ti år tidligere. Dommen er aldrig afsonet, fordi han flyttede til udlandet.
Sagen behandles ved retten i Aarhus 10. november.