Penge til ledige akademikere

5500 flere ledige akademikere i 2003 har overbevist regeringen om, at der må gøres noget med det samme.

Arbejdsløse akademikere får nu en hjælpende hånd af regeringen. Den har sat 65 millioner kroner af til at få sluset ledige akademikere ind på arbejdsmarkedet.

TV 2 / ØSTJYLLAND dokumenterede for nyligt i en række indslag, at universiteter og andre højere læreanstalter uddanner folk til arbejdsløshed. Alene i 2003 blev der 5500 flere ledige akademikere.

Regeringens hjælpepakke indeholder også en kampagne, der skal få små og mellemstore virksomheder gjort interesserede i at ansatte akademikere. Der skal bruges 25 millioner kroner til privat jobformidling og 30 millioner kroner til 70 nye ph.d.-stillinger i år.

Desuden satser man på at få arbejdsløse i job på statslige jobtræningspladser og en informationskampagne.