Jacob Haugaard ændrer teksten i ikonisk hit

Ud af 'almindelig høflighed' har Jacob Haugaard fjernet ordet 'neger' fra hittet 'Haveje'.

Tiden er løbet fra den oprindelige sangtekst, som Jacob Haugaard griflede ned i begyndelsen af 80’erne. Foto: Sarah Christine Nørgaard - Ritzau Scanpix

TV 2s nye Charlie-program ’En trekant en sang’ hyldede i sidste uge nationalskjalden Kim Larsen.

Klædt i et skotskternet jakkesæt optrådte komiker og musiker Jacob Haugaard med sangen ’Haveje’ fra filmen ’Midt om natten’. En sang, som Haugaard selv er ophavsmand til.

Læs også Blodbank bad om akut hjælp: Reaktion på kritisk blodmangel overrasker

01:06

Jacob Haugaard synger her Haveje i godt selskab i TV 2 programmet 'En trekant en sang'. Video: tv2.dk

Luk video

Men i sangens første vers, var ordlyden ændret fra den version, Kim Larsen gjorde til en landeplage og klassiker. Ordet ’negerdistrikt’ var nemlig skrevet om til ’fattigt distrikt’ - og det var der en helt bestemt grund til.

- Det er af almindelig høflighed. Man må ikke sige ’neger’ mere, så jeg har taget det ud, siger Jacob Haugaard til TV 2.

Teksten i sangens første vers er nu som følger:

Jeg bor til leje på Haveje
I restaurant, Den Gyldne Reje
Min kone hun har en skønhedsklinik
Inde midt i et fattigt distrikt

Læs også Mor slår alarm om livsfarligt lyskryds - tal fra politiet viser stort problem

- Larsen ville ikke have gjort det

Komikeren og sangskriveren fortæller, at der endnu ikke er nogen, der har klaget over sangens brug af ordet ’neger-distrikt’.

Alligevel mener han, at tiden er løbet fra den oprindelige sangtekst, han griflede ned i begyndelsen af 80’erne.

- Det var et fedt billede dengang, men tingene har ændret sig. Så hvis det generer nogen, er det okay for mig at fjerne det. Men Kim Larsen ville ikke have gjort det, siger Jacob Haugaard.

Læs også Museum bad om penge - nu er der fest på kontoret

Sangen er i flere år blevet sunget på den måde af komikeren selv, uddyber han.

Og sådan vil den også lyde i fremtiden.

Sangen, der reddede Jacob Haugaards økonomi.

I starten af 1980'erne varmede Jacob Haugaard op for Gasolin' på deres 'Gorilla Galla'-turne.

 

Efter at have spillet den sidste koncert var Kim Larsen blevet lun på komikerens sang 'Haveje', som han bad om lov til at indspille. Sangen skulle bruges til filmen 'Midt om natten'.

 

Og det blev et vendepunkt i Jacobs Haugaard økonomi, som på daværende tidspunkt hang i laser. Sangen hittede stort gennem 80'erne, og pludselig begynde komponistafgifter i form af royalties at vælte ind.

 

 

Kilde: TV 2 programmet 'En trekant en sang'.

Hver gang til sin tid

Ændringen af sangen spiller ind i en meget værdibåret tid, hvor der er fokus på sprogbrug. Selv Windows-skriveprogrammer ændrer på ordlyden, så den er mere politisk korrekt, lyder det fra Jacob Haugaard.

- Vi lever i en moralsk tidsalder. Jeg kommer fra en tid, hvor man næsten kunne gå nøgen rundt, og hvor man måtte sige neger. Men alting har sin tid, og lige nu har vi en meget tilknappet tid, siger han.

Læs også Udsigt fra lejligheder på spil: Kæmpevindmøller kan blive virkelighed

Men taler du ikke netop ind i den kultur ved at ændre i teksten?

- Hvis nogen er generet af, at jeg synger 'neger', lader jeg være med det. Det er harmløst. Der er så meget i verden, vi ikke kan gøre noget ved, men det her kan vi faktisk gøre noget ved.

Sproget er under en form for social kontrol, ligesom rygning er, uddyber komikeren og sender en tanke til den storrygende Kim Larsens mærkesag.

Læs også Internet-udspil fra regeringen vil ramme mange østjyder

Lige nu er tendensen på et maksimum, men over årene vil også korrektheden komme på retur, siger Jacob Haugaard og afslutter:

- Det gode ved Danmark er, at vi også kan trække på smilebåndet af det.