Blæst, men færre byger: Hæderligt lørdagsvejr

Foto: Zenja N.K. Nellemann/Privatfoto

I samarbejde med tv2.dk

Selv om det ikke føles sommerligt lørdag, så går det i den 'rigtige' retning

Kalenderen viser den 5. august, men vejret er ikke helt ligeså sommerligt, som kalenderen antyder.

Et lavtryk nord for landet, sender nemlig en temmelig strid vestenvind ind over os, og de fleste steder får man i dag den jævne til hårde vind at mærke - der ligesom fredag, kan være akkompagneret af kraftigere vindstød.

Læs også VIDEO: Tribunetag på Mascot Park blev fjernet med et brag!

Til gengæld tynder det efterhånden ud i antallet af byger, og lørdag er der ikke risiko for skybrud nogle steder i landet.

Man kan dog godt nå at blive ganske våd på cyklen eller i forbindelse med gåturen, hvis man bliver ramt af en byge.

Læs også VIDEO: Martin fra Randers sluger kæmpeis på fire minutter

Med temperaturer, der generelt vil ligge på 17-19 graders varme, kan den vedholdende vestenvind få det til at føles småkøligt, men finder man en krog med læ, så kan man sagtens nyde en ganske pæn august-lørdag, med plads til en del solskin.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig