Stor tumult til festival: Fire gange vold på tre timer

Tre personer blev i nat sigtet for vold til festivalen Hede Rytmer i Silkeborg.

Omkring 6000 festivaldeltagere har købt billet til Hede Rytmer. Foto: Jim Kirkegaard / Hede Rytmer

Festivalstemningen til Hede Rytmer i Silkeborg blev natten til lørdag afløst af politiets larmende sirener.

Midt- og Vestjyllands Politi måtte nemlig fire gange ud til voldsepisoder i forbindelse med festivalen. Alle fire episoder endte med sigtelser.

Læs også Rekordår for Hede Rytmer i Silkeborg: Vi er nået max

Omkring 6000 festivaldeltagere har købt billet, og har torsdag til lørdag bevæget sig rundt i parken Indelukket i Silkeborg, hvor flere store danske navne har afholdt koncerter.

Alle episoderne er sket natten til lørdag mellem klokken 23 og 2.

Tumult og slag i ansigtet

Første gang politiet træder til er kloken 23.06 på Åhave Allé i Silkeborg.

- Der opstår pludselig en del tumult i forbindelse med festivallen og den større menneskemængde, og så bliver der uddelt slag, forklarer Carsten Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi. 

FAKTA OM DE FIRE EPISODER

  • Klokken 01.42 ved p-pladsen ved Gudenåvej sigtes en 46-årig mand for umotiveret at slå en 27-årig mand.
     
  • Samme gerningsmand sigtes igen et minut senere for at slå en anden mand. Dette sker på samme p-plads.
     
  • Klokken 00.41 på Søndergade skændes to unge mænd omkring 18 år. Dem ene skubbes hårdt i brystet, falder ned over en bænk og får flere slag i hovedet og spark i maven. Politiet leder stadig efter gerningsmanden.
     
  • Klokken 23.06 på Åhave Allé opstår der tumult og en 28-årig mand bliver slået flere gange af en 24-årig mand.

Og de fire sigtelser er ikke overraskende for politiet.

-  Det er ikke mere end normalt, når der er rigtig mange mennesker samlet på et sted, siger Midt- og Vestjyllands vagtchef Carsten Jensen.

Læs også Kommune giver 1400 tilflyttere festivalbilletter

- Men hver gang vi har en voldssag, er det selvfølgelig en for mange, tilføjer han.

02:32

VIDEO: Blandt de mange tusinde, som gæster festivalen Hede Rytmer, var der torsdag 1400, som havde fået en gratis billet af kommunen.

Luk video