På fri fod i fem dage
To mænd fra Randers er tilbage bag tremmer, efter de blev løsladt fra arresten i fredags.
15. okt 2009, kl. 10:04
Mere end 30 dage gammel
To mænd fra Randers nåede kun at være på fri fod i fem dage, inden lovens lange arm igen havde et solidt greb i dem.
Fredag blev de løsladt fra arresten, men allerede onsdag blev de igen anholdt. Ifølge politiet brød mændende på henholdsvis 20 og 21 år ind i en villa i Randers og stjal computere, spil og kontanter.
Vidneudsagn fra naboer gjorde dog hurtigt politiet i stand til at lokalisere de to mænd i en lejlighed i byen, hvor de blev anholdt. Sidenhen tilstod de begge indbruddet.