Overfald ved Gellerupbadet

AGF Svømning nedlægger alle hold

01:13

1 af 2

To medarbejdere i Gellerupbadet blev i går aftes truet med vold af en gruppe unge på cirka 25 personer. Det har nu fået AGF Svømning til at nedlægge samtlige svømmehold i Gellerupbadet med øjeblikkelig virkning.

- Vi har desværre alt for mange gange oplevet trusler om vold og hærværk mod biler og cykler, og nu VIL vi ikke mere. Det er vores ansvar, at vores medarbejdere kan komme sikkert på arbejde, og kan vi ikke garantere dette, så trækker vi os. Det meddeler svømmeleder for AGF Svømning, Line Vittrup, i en pressemeddelelse.

De to instruktører var på vej ud fra hallen efter aftenens svømmeundervisning, og da de kørte forbi de unge, begyndte gruppen at sparke sidespejlene af og sparke på siden af bilen.

I følge AGF Svømning kommer nedlæggelsen af svømmeholdene til at gå ud over mellem 200 og 250 familier i lokalområdet. 

Se et tv-indslag om episoden her øverst på siden.