Otteårig efterlyst i Aarhus - blev fundet i Esbjerg

Østjyllands Politi efterlyste lørdag aften en otteårig dreng, der sidst var set på Strøget i Aarhus. Han er nu fundet i Esbjerg.

En otteårig dreng blev lørdag aften efterlyst, efter han var blevet væk fra sin familie på Strøget i Aarhus. Arkivfoto. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

En otteårig dreng var lørdag aften efterlyst af Østjyllands Politi.

Østjyllands Politi oplyser til TV2 ØSTJYLLAND, at han selv har taget toget til Esbjerg fra Aarhus, hvor han nu er fundet i god behold på Banegården i Esbjerg og er blevet genforenet med sin familie.

Læs også Letbanebomme gik ikke op: Politiet vejledte Marie til at køre over alligevel

Da den otteårige blev efterlyst, var han sidst set på Strøget i Aarhus omkring kl. 15.

Politiet oplyste på Twitter, at han muligvis ville søge ind i en af butikkerne.