Østjyske talenter på U21-landshold
U21-Landstræner Keld Bordinggaard har udtaget 19 spillere til U21-landskampen. Tre af dem er fra østjylland
26. maj 2009, kl. 08:30
Mere end 30 dage gammel
Når det danske U21-landshold skal i aktion mod Island den 5. juni og mod Italiens U23-landshold den 9. juni, bliver det formentligt med flere østjyder på banen.
Således bidrager AGF med Michael Lumb og Kasper Povlsen, mens Randers FC's Ricki Olsen får lov til at vise, hvad han kan.
Lumb er netop kommet tilbage fra en længerevarende skade, mens Kasper Povlsen har fået en del spilletid hos AGF. Ricki Olsen har haft et fint forår for kronjyderne med et par spektakulære scoringer, blandt andet mod AGF.