Opgang evakueret under voldsom brand: Familie skal genhuses

Natten til søndag udbrød der brand i et køkken til en lejlighed i boligområdet Elstedhøj i Aarhus-forstaden Lystrup

Det er tydeligt at se, at der er sket store skader på lejligheden på 1. sal. Foto: Øxenholt foto

Branden skete i boligområdet Elstedhøj i Lystrup nord for Aarhus. Foto: Google Maps

1 af 2

En hel opgang måtte evakueres, og en familie skal have nyt midlertidigt hjem, efter at der i nat omkring kl. 2.30 gik ild i et køkken i en lejlighed på 1. sal i boligområdet Elstedhøj i Lystrup nord for Aarhus.

Østjyllands Brandvæsen blev mødt af kraftig røgudvikling og flammer i køkkenet. Flere af opgangens beboere var allerede kommet ud i sikkerhed.

Den berørte lejlighed har fået en del røgskader. Familien skal genhuses, og der går nok lidt tid, inden de kan komme hjem igen.

Christian Bandholm, Østjyllands Brandvæsen

- Vi fik de resterende beboere i opgangen evakueret for en sikkerheds skyld, og så sendte vi to røgdykkerhold ind i den røgfyldte lejlighed. Det lykkedes os at undgå, at røgen og branden spredte sig, siger indsatsleder hos Østjyllands Brandvæsen, Christian Bandholm, til TV2 ØSTJYLLAND.

Til tjek for røgforgiftning

Skaderne begrænsede sig derfor til køkkenet, vinduerne her og en del af facaden.

- Røgen bredte sig heldigvis ikke til de andre lejligheder, men den berørte lejlighed har fået en del røgskader. Familien skal genhuses, og der går nok lidt tid, inden de kan komme hjem igen, siger Christian Bandholm.

Læs også 150 bigballer i brand ved Memphis Mansion i Randers

Lejlighedens beboere blev tilset af ambulancefolk på stedet, og en af dem blev kørt på sygehuset til tjek for røgforgiftning.

Østjyllands Brandvæsen arbejdede ved boligområdet i omkring 2,5 time, og havde sendt hele fem køretøjer til stedet. Også politi og ambulance deltog i aktionen.

00:13

Søndag morgen er der tydelige spor efter nattens brand i Lystrup. Der ligger blandt andet et udbrændt køleskab foran opgangen. 

Luk video