150 bigballer i brand ved Memphis Mansion i Randers
Beredskab og Sikkerhed har siden i går aftes forsøgt at slukke en brand i 150 bigballer
150 bigballer er ved at gå op i røg syd for Randers.
Brandvæsnet måtte i aftes kl. 22.25 rykke ud til en brand på en mark ved Memphis Mansion.
Der er tale om pladsen ved Grenåvej og Paderupvej, hvor der hvert år afholdes Grøn Koncert.
Branden er ved middagstid torsdag stadig ikke slukket, og hvad der startede med at være en opgave om at slukke ilden i omkring ti bigballer, viste sig at blive en stor opgave.
Det meste af natten har 15 brandfolk og fire frivillige forsøgt at kontrollere og slukke branden.
Videoen øverst i artiklen er filmet af Local Eyes. Se flere videoer på localeyes.dk
- Vi forsøgte at afgrænse ilden, men det lykkes ikke, og vi må i nat konstatere, at det bliver en kontrolleret nedbrænding af de 150 bigballer, siger beredskabsinspektør ved Beredsskab og Sikkerhed Christian Nøddebo til TV2 ØSTJYLLAND.
Der har ikke på noget tidspunkt været mennesker eller bygninger i fare i forbindelse med branden. Men en god sum penge er dog gået op i røg. Bigballerne havde formodentlig en samlet værdi på omkring 37.500 kroner.
Ved middagstid torsdag fortæller Christian Nøddebo fra Beredsskab og Sikkerhed, at man nu har syv mand gående med slukningsarbejdet.
Læs også
Østjyllands Politi undersøger nu de nærmere omstændigheder ved branden.
Se en video fra branden øverst i artiklen. Videoen er filmet af Local Eyes.