Østjysk topbokser klar til comeback efter dopingdom

Foto: Henning Bagger - Scanpix

Den østjyske bokser Dennis Ceylan skal 21. oktober i ringen efter sin dopingsag, og det gælder retten til en VM-kamp

For få måneder siden ramte bokseren Dennis Ceylans karriere et lavpunkt, da en dopingprøve viste spor af kokain.

Det kostede fjervægteren en planlagt storkamp i England, men nu får Ceylan en anden kamp i England - og det er også en stor en af slagsen.

Til BT fortæller Ceylans promotor Nisse Sauerland, at bokseren 21. oktober skal møde englænderen Josh Warrington i en såkaldt eliminator-kamp i IBF-regi.

Vinderen er sikret en VM-kamp under IBF, som er et af de fire store bokseforbund.

Her venter Lee Selby, som er indehaver af VM-titlen hos IBF i fjervægt. 

Læs også Østjysk topbokser taget for brug af kokain

- Det her er en kæmpe chance for Dennis. Vinder han, er det en VM-kamp næste gang, siger Sauerland til BT.

- Det bliver en hård kamp, hvor han må væk fra hjemmebanen og ind i løvens hule. Men det er en kamp, jeg tror på, at han kan vinde, tilføjer han.

28-årige Dennis Ceylan har tidligere været europamester, og han får sin sag for mod for Josh Warrington.

Englænderen vil få massiv opbakning for hjemmepublikum i Leeds, hvor han vil forsøge at udbygge sin rekordliste, der lyder på 25 sejre i 25 kampe.

Dennis Ceylan har 20 kampe som professionel, hvoraf de 18 er vundet og to er endt uafgjort.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig