Odder Håndbold med ny hovedsponsor
1. divisions klubben har længe ledt efter en hovedsponsor, men nu er Kvickly Odder klar med støtte.
8. jul 2009, kl. 09:56
Mere end 30 dage gammel
Hvis man skal være med i top-sport i dag, skal der penge til. Det ved man i Odder Håndbold, og man har længe søgt efter en hovedsponsor til mændene i 1. division.
Nu har Kvickly Odder meldt sig på banen som hovedsponsor for klubben.
- 1. divisionsholdet er byens sportslige flagskib, og det giver en masse positiv omtale af byen. Vi vil gerne sende et signal om, at byens butik naturligvis støtter byens hold, forklarer Arne Sørensen, direktør i Kvickly, til klubbens hjemmeside.
Ud over hovedsponsoratet fortsætter Kvickly nemlig med at være klubsponsor for bredden i Odder Håndbold.