Ny app gør det lettere at bestille en taxa

Tre taxa-selskaber er gået sammen om at udvikle en app, der gør det nemmere at bestille en taxa

01:08

Det lyder enkelt.

Du åbner an app. Skriver, hvor du vil hen. Vælger, hvornår du vil hentes, og så betaler du.

En ny app ved navn Moove er kommet til Østjylland. Den skal gøre det meget mere enkelt at køre med taxa.

Læs også Taxify afviser: Vi kører ikke i Aarhus endnu

- Vi har efterhånden lært, at der er efterspørgsel på en nemmere måde at få en taxa på, siger Mikael Stuhaug, Projektleder, Moove.

Derfor er tre taxa-selskaber gået sammen om at udvikle en taxa-app.

Når turen er bestilt får kunden informationer om den pågældende chauffør, en rute og så er prisen bestemt på forhånd.

Læs også Taxavognmanden Inger er vred på kommunen: Det er ulige konkurrence

Appen er blevet til i kølvandet på den succes, som private selskaber som for eksempel Uber har haft på markedet.

- Jeg vil ikke sige, at det er Uber, der har givet os ideen, men de har selvfølgelig skubbet os i den retning, siger Mikael Stuhaug.

Med den nye app ved kunden på forhånd, hvad taxaturen koster, og der kommer en kvittering på kundens mail.

Der er stadig huller i dækningen, men i løbet af 2017 er det planen, at Moove skal dække hele landet.

Øverst kan du se hele videoen om den nye app, der gør det nemmere at bestille en taxa.