Morten Østergaard har skiftet mening: Jeg troede ikke, at bandepakken virkede

Partileder flyttede til Gellerup og skiftede mening om bandepakken

Efter et besøg i Gellerup har leder af de Radikale, Morten Østergaard, ændret mening.

quote Det er da gode nyheder, at de Radikale også er ved at forstå, hvad der skal til for at få bugt med parallelsamfundet.

Peter Skaarup (DF)

Derfor erklærer han sig nu som tilhænger af sidste års bandepakke, som de Radikale ellers stemte nej til.

- Jeg har skiftet mening, fordi den virker, siger Morten Østergaard til TV2 ØSTJYLLAND.

- Så skal jeg da være den første til at sige, at vi beholder den, siger Morten Østergaard.

VIDEO: Allan har boet i Gellerup i 43 år: - Jeg skal bæres ud. Her kan du se video med Allan Fisker. Videoen er fra den 6. februar 2018.

Gode nyheder

Og holdningsændringen er noget, der vækker begejstring i de andre partier.

- Det er da gode nyheder, at de Radikale også er ved at forstå, hvad der skal til for at få bugt med parallelsamfundet og bandekriminalitet, siger Peter Skaarup (DF), formand for retsudvalget.

- Det er et kontant møde med virkeligheden, der gør, at de Radikale kommer på omgangshøjde med, hvad vi andre har været i en del år, siger Karsten Hønge (SF), der er medlem af Retsudvalget.
- Det er et kontant møde med virkeligheden, der gør, at de Radikale kommer på omgangshøjde med, hvad vi andre har været i en del år, siger Karsten Hønge (SF), der er medlem af Retsudvalget.

Også Venstres Preben Bang Henriksen glæder sig over, at Morten Østergaard er blevet klogere.

- Og flot at han indrømmer det, siger Preben Bang Henriksen (V), der er medlem af retsudvalget.

Labber det i mig

Morten Østergaard glæder sig over rosen fra sine kolleger.

- Jeg labber det i mig, men alvoren bag det her er, at ligesom bandepakken har bevirket at få banderne væk fra gaden, ligeså rigtigt er det, at det vil være en ny fejltagelse, hvis vi ikke sætter direkte og massivt ind for at undgå, at de kommer igen, siger Morten Østergaard til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Jeg altså ikke for fin til at sige, at hvis det virker, så skal vi selvfølgelig holde fast i det.

Morten Østergaard (R)

Holdningsskiftet kom efter et møde med en far i Bazar Vest.

- Han sagde, at politiet er nødt til at have de redskaber, der skal til for at de bandekriminelle kommer væk fra gaderne, og at de havde været tilfredse med politiets indsats over for banderne, siger Morten Østergaard og fortsætter:

- Så er jeg altså ikke for fin til at sige, at hvis det virker, og hvis det er det, der skal til for at få banderne af banen, skal vi selvfølgelig holde fast i det, siger Morten Østergaard.

Tirsdag og onsdag flyttede Morten Østergaard til ghettoen Gellerupparken i Aarhus. 

Morten Østergaard er født og opvokset i Aarhus og valgt til Folketinget i Østjyllands Storkreds. Meningen med besøget var at lære mere om, hvorfor integrationen er glippet i flere generationer. 

I videoen øverst i artiklen kan du se hele interviewet med Morten Østergaard (R).

Lige nu
AstraZeneca Vaccine

Frivillig vaccination med AstraZeneca mulig - men bøvlet

557e8bc2-a63c-4d11-89b9-a1287f5b2460

Aarhusiansk restaurant laver finte for at omgå regel om bordbestilling

IMG_9390

Hunden Osvald hjemme igen efter 15 dage: - Jeg er virkelig målløs

Ungdomskultur 2

Fra røvsyg til fed by: Gymnasieelever har skabt deres eget ungehus

Anja og Bonnie

play Mødre i opråb: Hvorfor skal vi vente så længe på hjælp til vores børn?

øl alkohol bar værtshus fadøl

Partier vil afskaffe "fjollet" regel på restauranter og barer inden genåbning

Dagens mest læste