Mobnings-ofre på kursus
Sammen med psykologer arrangerer HK i Århus kurser for medlemmer, som er blevet mobbet.
19. jan 2004, kl. 15:41
Mere end 30 dage gammel
Med økonomisk støtte fra kommunen og Sygekassernes Helsefond er HK i Århus og en gruppe privat-praktiserende psykologer i fuld gang med et kursus for medlemmer af fagforeningen, som er blevet mobbet ud af deres arbejdsplads.
- Det er en god idé. Det er nødvendigt at få hjælp for at komme i gang igen, siger Line Larsen, der i sidste uge selv stod frem i TV2 / ØSTJYLLAND som offer for mobning.
Det to år lange kursus starter meget intensivt, hvorefter kursisterne gradvist sluses tilbage til arbejdsmarkedet. Kurset begyndte i august 2002. Hør mere om forløbet og erfaringerne i aftenens udsendelser på TV2 / ØSTJYLLAND.