Mathilde vil passe sin søn hjemme - nu kan hun snart få penge for det

Hun mener, at det er det bedste for hendes søn og deres familie, at han venter med at komme i daginstitution.

05:33

VIDEO: 77.000 kroner om året for at gå hjemme og passe egne børn. Det er sandsynligvis fremtiden for mange familier i Skanderborg. En af dem er Mathilde Klara Filholm Dagnæs, der bor i Ry med sin søn Eik og hans far.

For mange forældre er det grænseoverskridende at skulle aflevere sit dyrebareste eje til et komplet fremmed menneske, når barnet skal begynde i vuggestue eller dagpleje.

Mathilde Klara Filholm Dagnæs fra Ry har det på samme måde, og derfor vil hun slet ikke gøre det - i hvert fald først, når han er blevet to år.

Mathilde Klara Filholm Dagnæs har sønnen Eik på tre måneder.

- Det er det, jeg er mest tryg ved. Jeg synes, at han er for ung til at komme i daginstitution som 1-årig, så det er min mavefornemmelse, at det vil være det bedste for ham og min familie, fortæller hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også To plejehjem lukker, et nyt bliver bygget og skatten stiger

Det er især mediedækningen om landets daginstitutioner, der har påvirket hendes beslutning.

Jeg synes også, at det er tidligt, at han skal væk fra hans primære omsorgsperson.

Mathilde Klara Filholm Dagnæs, Ry

- De giver et skræmmende billede, og jeg ved, at daginstitutionerne er pressede. Men jeg synes også, at det er tidligt, at han skal væk fra hans primære omsorgsperson, siger Mathilde Klara Filholm Dagnæs.

Læs også Forældre jubler over aftale om minimumsnormeringer: - Vi har vundet første halvleg

Kan få penge for det

I 2018 blev der på landsplan passet 977 børn hjemme, og det er cirka halvdelen af kommunerne, der tilbyder økonomisk tilskud til pasning af egne børn i eget hjem.

I Østjylland er det Horsens, Silkeborg, Randers og Syddjurs. Og nu lader det altså til, at Skanderborg Kommune er den næste i rækken.

Tilskud til hjemmepasning i Østjylland

Horsens: 3500 kroner om måneden op til 3 år

Silkeborg: 1913 kroner 

Randers: 5400 kroner op til 2 år og 3550 kroner fra 3-5 år

Syddjurs: 5400 kroner op til 2 år og 3550 kroner fra 3-5 år

Onsdag stemte et enigt økonomiudvalg for at sende et forslag videre til byrådet i Skanderborg Kommune, om at give tilskud til pasning af egne børn i eget hjem.

Hele Venstres gruppe bakker op om forslaget.

Det er jo forældrene, der betaler for at få børnene passet: Om det er i vuggestue, børnehave eller privat, så er der jo en skattebetaling og en egenbetaling.

Bent Jacobsen (V), medlem af byrådet i Skanderborg

- Det er jo forældrene, der betaler for at få børnene passet: Om det er i vuggestue, børnehave eller privat, så er der jo en skattebetaling og en egenbetaling, og der synes vi, at det er dejligt, at nogle tager initiativ til at foreslå, at man skal kunne passe sine børn hjemme. Der er jo ingen videnskabelige beviser, for at børnene ikke bliver passet lige så godt derhjemme, siger Bent Jacobsen, der er medlem af byrådet i Skanderborg Kommune for Venstre.

Læs også Ingen vil betale - men diabetes-udstyr kan give milliongevinst

Hos Enhedslisten er de derimod imod forslaget.

- Jeg tænker, at der er nogle problemer i vores samfund, og et af dem er, at mange er stressede. Og især er det hårdt for børnefamilier. Noget andet er, at vi har nogle normeringer, der ikke er ok i daginstitutionerne. Jeg kan godt forstå, at man har lyst til at passe sine børn hjemme og få penge for det, men jeg synes ikke, at forslaget er den rigtige måde at løse det på, siger Maria Temboneras, der er medlem af byrådet i Skanderborg Kommune for Enhedslisten.

- Det er diskriminerende. Man skal have været i Danmark syv af de sidste otte år, og man må ikke modtage overførselsindkomst, så der er mange familier, der ikke kan få det, tilføjer hun.

Alle burde få muligheden

Hos familien i Ry glæder de sig over, at de formentlig vil kunne få tilskud til at passe deres søn hjemme.

De er for kort tid siden flyttet fra Frederiksberg, hvor der også var mulighed for at få tilskud, og de mener, at alle kommuner burde gøre det samme.

- Jeg synes, at det skal udlignes, så det er noget, man kan vælge til eller fra i alle kommune i Danmark, siger Mathilde Klara Filholm Dagnæs.

02:00

VIDEO: I den her video kan du møde Thyra Iversen fra Horsens, der passer sine to døtre hjemme.

Luk video

Skanderborg Kommune har tilbudt ordningen fra 2007 til 2009, og dengang var der 51 familier, der fik tilskud. Det var dog ikke alle familier, der brugte ordningen i et helt år. Og til sidst faldt efterspørgslen.

Nu er der igen behov hos forældre, og daginstitutionerne er ifølge kommunen pressede.

Fakta om tilskud til hjemmepasning:

Tilskud til pasning af egne børn kan gives for en periode på minimum 8 uger og maksimalt et år.

Byrådet kan dog fastsætte en længere minimumsperiode og en kortere maksimumperiode.

    Tilskuddet til pasning af egne børn kan maksimalt være 85 % af den billigste nettoudgift til et tilsvarende tilbud.

     

    Det maksimale tilskud om året kan ses herunder:

     

    • 0-2 år (vuggestuealder): 77.350 kr. pr. år.
    • 3-6 år (børnehave alder): 36.125 kr. pr. pr.

     

    Kilde: Skanderborg Kommune