Manglende dræberinstinkt holder AGF ude af top-6

David Nielsen mener, at AGF's manglende evne til at dræbe kampe er grunden til, at holdet missede top-6.

Adama Guira og de øvrige AGF-spillere skal ud i et nervepirrende nedrykningsspil. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

AGF tabte søndag 1-3 i Aalborg til AaB, og holdet missede dermed chancen for at komme i top-6, som var målsætningen inden sæsonen.

Ifølge AGF's cheftræner, David Nielsen, skal forklaringen på skuffelsen ikke findes i søndagens nederlag, men tidligere i sæsonen.

Læs også AGF vinker farvel til top-6

- Vi har manglet det sidste i forhold til at dræbe de kampe, vi har været bedst i, så vi har ikke haft nok point i tanken til, når vi ikke spillede godt, siger han.

Han mener, der var to nøglekampe i sæsonen, hvor holdets manglende evne til at dræbe kampen viste sig.

- Der lå et point til os mod FC Midtjylland, hvor vi var en mand i overtal, og så mod Vendsyssel, hvor vi kunne have fået to point mere, siger han.

Benjamin Hvidt fik rødt kort i kampen mod AaB. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Mangler fire-fem point

Ifølge AGF's sportschef, Peter Christiansen, var holdet ikke klar til de kampe, der virkelig gjaldt. 

- Når det kommer ned til den afgørende dag, skal man også kunne levere, og på bundlinjen mangler vi fire eller fem point, siger Peter Christiansen.

Når det kommer ned til den afgørende dag, skal man også kunne levere, og på bundlinjen mangler vi fire eller fem point.

Peter Christiansen, sportschef, AGF

Han savner, at AGF var klogere i nogle kampe, hvor holdet var foran.

- Vi kan se tilbage på, at vi førte 1-0 mod OB og mange andre små ting. Men vores klogskab i kampene skal have et nøk op, det ville hjælpe, siger han.

VIDEO: TV 2 ØSTJYLLAND's Kasper Skipper havde forudset en AGF-sejr i Aalborg. Desværre tog han fejl. Se den seneste udgave af 'Skipperligaen Update' her:

Ekstremt spændende Superliga-runde!! - Skipperligaen Preview Uge 11