Mange tip i mishandlings-sag
150 borgere har henvendt sig til politiet efter en række grove hestemishandlinger.
De mange brutale tilfælde af heste- mishandlinger berører tilsyneladende borgerne dybt.
Politiet i Århus har modtaget ikke færre end 150 henvendelser, siden en hest i sidste uge blev mishandlet ihjel på en mark nær Hørning.
- Folk ringer ind og fortæller om både personer og køretøjer, der kan være relevante i efterforskningen. Foreløbig kan vi sige, at nogle stykker af hen- vendelserne kan være interessante, siger vicepolitiinspektør Michael Henningsen til Ritzau.
Politiet holder de konkrete oplysninger om efterforskningen tæt til kroppen og vil derfor ikke sige noget om, hvorvidt nogen er afhørt med en sigtets rettigheder. Men foreløbigt er ingen anholdt i sagen.
Der er udlovet en dusør på 150.000 kroner for henvendelser, der kan lede politiet på sporet af gerningsmanden.