Magasin ny sponsor for AGF

Superligaklubben AGF indgår sponsoraftale med stormagasinet Magasin.

Stormagasinet Magasin har netop skrevet under på en sponsoraftale med AGF. Det sker, fordi Magasin regner med, at fodboldklubben i den kommende sæson kommer til at spille en mere afgørende rolle i dansk fodbold:

- Jeg er overbevist om, at med den nye sæson vil vi se et AGF, der kan samle endnu flere tilskuere. Og dermed får vi endnu mere ud af vores sponsoraftale, siger Erik Mosbæk, der er forretningschef i Magasin i Århus.

Ifølge AGF er der tale om en større sponsorkontrakt, men superligaklubben vil ikke afsløre, hvor meget den tjener på aftalen.