Letbanen har sendt ny sikkerhedsplan afsted: Venter på svar

Foto: Flemming Krogh - Scanpix

Letbanens operatør har sendt et opdateret sikkerhedsledelsessystem til trafikstyrelsen

Aarhus Letbane har nu indsendt et opdateret sikkerhedsledelsessystem til Trafikstyrelsen.

Det oplyser Aarhus Letbane på selskabets hjemmeside. 

Læs også Ny Letbane-dato påvirker busserne: Køreplan skifter senere

Nu venter Aarhus Letbane så på Trafikstyrelsen, som skal vurdere det opdaterede system og forhåbentlig give et sikkerhedscertifikat.

Det vides endnu ikke, hvor lang tid Trafikstyrelsen skal bruge på at tage stilling til de opdaterede sikkerhedsledelsessystemer. 

Læs også Aarhus Kommune: Vi blev ikke advaret om urealistisk letbaneplan

Indtil en tilladelse er på plads fortsætter Aarhus Letbane med at køre efter køreplanen – uden passagerer. 

I første omgang er det kun den indre strækning, der er klar til at åbne. Aarhus Letbane oplyser, at man forventer at give nyt om tidsplanen for Odderbanen den 2. november. 

Åbningen af Aarhus Letbane blev udskudt i 11. time, da det blev meldt ud dagen før den ventede åbning den 23. september, at Trafikstyrelsen ikke havde givet de nødvendige tilladelser til, at Aarhus Letbane kunne køre med passagerer. 

Læs også Odds på Letbane-åbning: Bookmakere tror ikke på oktober

- Det er simpelthen for tyndt. Det fremstår ufærdigt. Det er ikke svarende for dagens standard, sagde Kåre Clemmesen, der er vicedirektør i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, til TV2 ØSTJYLLAND dagen før den planlagte åbning, der altså blev udskudt.

Nu har Aarhus Letbane altså indsendt en opdateret sikkerhedsprotokol. 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig