Landsformand og minister vil have flere autister i arbejde

Få autister er i arbejde, men det skal der nu gøres noget ved

Arbejdsmarkedsloven er skruet sammen til almindelige hjerner, og den autistiske hjerne er helt anderledes skruet sammen, lyder det fra Heidi Thamestrup, der er formand for Landsforeningen for Autisme.

For ikke så længe siden havde 25-årige Heidi Nørgaard havde problemer med at gå i bad. Hun gik rundt i store sweatre og joggingbukser og kunne med egne ord 'ikke finde ud af at snakke med andre mennesker'.

Men så fik hun det helt rigtige tilbud i Hinnerup. Et særligt beskæftigelses- og uddannelsestilbud under Region Midtjylland kaldet HBU viste sig at være løsningen.

Læs også Autist med læreplads: - Nu er jeg glad for at komme ud ad døren hver dag

Heidi har visse udfordringer, men hun har også mange store fordele – blandt andet at hun er hyperintelligent og lærer på ingen tid. De evner stod de med åbne arme klar til at udnytte hos entreprenørvirksomheden Aarsleff i Viby.

Vi har i for mange år simpelthen haft for lidt fokus personer med handicap, som sagtens i høere grad kan komme ud på arbejdsmarkedet.

Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister

Heidis historie er et eksempel på, at mennesker med autisme kan være guldgrube, og det tyder erfaringer fra blandt andre Novo Nordisk også på.

En meget lille andel af voksne autister er i arbejde, en mindre gruppe er på SU, mens langt de fleste er arbejdsløse.

Det skyldes ofte, at autister kræver en ekstra indsats fra arbejdspladsen før, de for alvor kan falde til.

Det er de færreste autister, der er på arbejdsmarkedet. De fleste er på offentlig forsørgelse.

Beskæftigelsesminister vil hjælpe 

Ifølge Heidi Thamestrup, der er formand for Landsforeningen for Autisme, er der et helt grundlæggende problem med arbejdsmarkedet.

- Hele vores lov omkring arbejdsmarkedet er skruet sammen til helt almindelige hjerner, og den autistiske hjerne er helt anderledes skruet sammen. Lige præcis autisme gør, at alt det, man siger, og alt det man tænker, er anderledes end alle os andre. Det betyder, at der skal nogle andre ting til, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

05:01

VIDEO: Se interview med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) samt formanden for Autismeforeningen, Heidi Thamestrup.

Luk video

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fortæller, at han i øjeblikket er i gang med to tiltag, der skal hjælpe folk med et handicap ud på arbejdsmarkedet.

- Jeg sidder lige nu sammen med Folketingets partier og ser på en reform af vores beskæftigelseslovgivning. Den er præget af for meget bureakrati og for mange regler og love, og det er meningen, at vi nu vil gøre den lettere forståelig, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Troels Lund Poulsen fortæller også, hat sammen med socialminister Mai Mercada (K) er på vej med et udspil til bedre vilkår for personer med handicap.

- Vi har i for mange år simpelthen haft for lidt fokus personer med handicap, som sagtens i høere grad kan komme ud på arbejdsmarkedet. Kommunerne skal blive bedre til at vejlede de unge, og måske og deres forældre, om, hvilke muligheder er, og så skal vi blive bedre til at gøre lige som det indslag, vi lige har set.

Læs også Autistiske Patrick bryder tabuet: Vil bare gerne forstås