Landsbysamfund venter i spænding: Er afhængig af letbanen

01:38

På Djursland håber borgerne i byer som Mørke, Ryomgård og Kolind meget på, at letbanen snart kommer

Der er stille langs den tidligere Grenaabane fra Aarhus til Grenaa. Meget stille. I halvandet år har der ikke kørt toge på strækningen. Den nye letbane skulle for længst have afløst de gamle tog. Taberne er byerne langs jernbanen.

En af dem er Mørke, hvor den lokale købmand er ved at være godt utålmodig.

Vi har projekter, der står stille, så vi er meget afhængige af at få letbanen i gang.

Flemming Møller Hoe, købmand Mørke

- Vi har ventet, og vi har ventet, fået flere datoer, men der er ikke noget nyt endnu. Vi har projekter, der står stille, så vi er meget afhængige af at få letbanen i gang, siger Flemming Møller Hoe fra Min Købmand til TV2 ØSTJYLLAND.

- Vi håber, vi får den store nyhed hver dag. Det er udvikling for byen at få letbanen til Mørke. Det kan ikke gå stærkt nok, fortsætter han.

Uvisheden er frustrerende

Længere mod øst i Ryomgård deles rastløsheden hos direktøren i XL-Byg Tømmerhandel.

- Jeg har da kolleger, som vil bruge toget, når det kommer. Så selvfølgelig venter vi også på letbanen. Det er mere uvisheden, der er frustrerende, siger direktøren Bent Lerke Kristensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er denne rute, som letbanen kommer til at køre fra Aarhus mod Grenaa. 

I Kolind går billedet igen. Her ønsker man sig mere trafik til byen, og det er da helt klart drømmen, at den nye letbane vil give det. Også længere inde mod Aarhus skaber letbaneforsinkelserne udfordringer.

Vi har tidligere fortalt om Vu Khoc Mai, der driver Stationsgrillen i Lystrup. Allerede for et år siden var han godt presset af de manglende tog, og det er han skam stadig.

01:37

Mød indehaveren af grillen i Lystrup i indslaget her. 

Luk video

- De har lovet noget mange gange, men bliver udsat hver gang. Men det hjælper ikke at blive sur, siger han i dag.

Vu Khoc Mai har primært overlevet på grund af en stor lokal opbakning til grillen. For da borgerne i Lystrup hørte om hans problemer grundet letbanens forsinkelser, besluttede de så for aktivt at bruge grillen mere, indtil letbanekunderne kommer.

Det er da ærgerligt, letbanen ikke kører her endnu. Den er meget savnet.

Lone Precht, Lystrup

- Men det er da ærgerligt, letbanen ikke kører her endnu. Den er meget savnet, mener Lone Precht fra Lystrup.

Og hvornår hun og de andre folk langs jernbanen så kommer til at se et letbanetog kører forbi, ja det er stadig uvist.

Øverst på siden kan du i indslaget møde borgerne på Djursland.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig