Læger og sygeplejersker: Reform løser ikke vores problemer

Båder lægerne og sygeplejerskerne i Midtjylland ville hellere have arbejdsro i stedet for strukturændringer.

Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen ser både fordele og ulemper ved regeringens udspil. Foto: Morten Stricker - Ritzau Scanpix

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede i dag regeringens udspil til en ny sundhedsreform. Og det var ikke lige, hvad sygeplejerskerne i Region Midtjylland gik og drømte om.

- Hvis man skulle lytte til sygeplejerskerne, så er det måske ikke en ny strukturreform, der skal til. Vi vil langt hellere have, at der bliver skabt tid og rum på arbejdspladserne, så vi kan få mere kvalitet i sygeplejen, siger næstformand for Dansk Sygeplejeråd Midtjylland Hanne Holst Long til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Få et overblik: Regeringen vil nedlægge regionerne

Og lægerne i samme område er helt enige.

- Hver eneste gang, der kommer en ny strukturreform, så går hele systemet ned i kadence, fordi man skal til at lære noget nyt. Det er vi bekymrede for, for vi vil jo gerne bevare et højt gear, siger formand for Lægeforeningen Midtjylland Mikkel Seneca til TV2 ØSTJYLLAND.

02:35

VIDEO: Hanne Holst Long har været glad for dialogen med regionerne indtil videre og ærgrer sig over, at der nu skal bruges kræfter på struktur.

Luk video

Sværere at blive hørt

Ved dagens præsentation kom det blandt andet frem, at regionsrådene skal erstattes af en politisk udvalgt bestyrelse ved navn Sundhedsvæsen Danmark.

Det betyder, ifølge Dansk Sygeplejeråd, at det bliver sværere at blive hørt.

Læs også Lars Løkke: Aarhus har de stærkeste kompetencer

- Man fratager de ansatte og borgerne muligheden for at komme i drøftelse med lokalpolitikerne i forhold til den måde, sygehusvæsnet er på i dag. Der bliver længere til den dialog, siger Hanne Holst Long, næstformand hos Dansk Sygeplejeråd Midtjylland, til TV2 ØSTJYLLAND.

01:42

VIDEO: Mikkel Seneca har umiddelbart svært ved at se, at det bliver lettere at tage sig af patienterne på tværs af kommuner og sundhedsfællesskaber, hvis reformen bliver vedtaget.

Luk video

Ros til sundhedsfællesskaber

Det er dog ikke kun det negative, der fylder for de to faggrupper. Regeringen får blandt andet ros for at sætte patienten og nærheden i fokus med de 21 nye sundhedsfællesskaber.

Det bliver nok mere borgernært i forhold til det, der sker ude i kommunerne.

Hanne Holst Long, næstformand, Dansk Sygeplejeråd Midtjylland

- Det er positivt. Det bliver nok mere borgernært i forhold til det, der sker ude i kommunerne. Hvis deres kompetencer kan blive løftet, som man allerede er i gang med, så rykker det jo tættere på, siger Hanne Holst Long.

Malurt i bægeret

Alligevel er der også lidt malurt i bægeret. Selvom regeringen vil tilføre seks milliarder kroner i perioden fra 2020-2025, ærgrer lægerne sig over, at pengene skal komme fra en fond.

Læs også VIDEO: Forstå sundhedsreformen på 44 sekunder

- Jeg synes, det er positivt, at de har afsat midler til den her nærhedsfond. Men jeg kunne selvfølgelig godt tænke mig, at det var en vedvarende bevilling og ikke bare en fond, siger Mikkel Seneca.

FAKTA: Sådan vil regeringen finansiere sundhedsreform

Med en sundhedsreform vil regeringen gøre den offentlige sektor mere enkel med kun to folkevalgte led.

Opdateret med yderligere forklaring af økonomien i udspillet.

 

Seks milliarder kroner bliver fundet til at finansiere regeringens udspil til en ny sundhedsreform.

 

Det sker blandt andet ved at nedlægge regionsrådene, hvorved der spares 1,5 milliarder kroner på eksempelvis reduceret administration. Det politiske niveau reduceres fra tre til to.

 

* Direkte besparelser ved reformen, når løn til regionsrådsmedlemmer udgår, og der spares på administration af opgaver uden for sundhedsområdet: 1,5 milliarder kroner.

 

* Midler fra finanslovsaftaler for 2018 og 2019: 1,5 milliarder kroner.

 

* Omlægning af finanslovspulje til sundhedssygehuse: 0,4 milliarder kroner.

 

* Danske Regioners formue frigøres til gavn for sundhedsvæsenet: 0,3 milliarder kroner.

 

* Prioritering inden for investeringsrammen: 2,3 milliarder kroner.
 

 

Kilde: Regeringens sundhedsudspil: "Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder"