Kulturby-ansøgning koster kassen

Århus vil være Kulturby 2017. Derfor har politikerne afsat 11 millioner kroner til en ansøgning. En sådan koster i Sønderborg blot to millioner.

I forsøget på at komme i front i ansøgerfeltet til at blive udvalgt som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 har politikerne i Århus Byråd vedtaget at bruge 11 millioner kroner på en ansøgning.

Århus konkurrent til titlen er Sønderborg, men her bruger man kun to millioner kroner på at lave en ansøgning og promovere byen.

<b>Se TV 2 | ØSTJYLLAND i aften, hvor vi finder ud af, hvorfor sønderjyderne kan klare promovering og ansøgning til en femtedel af, hvad århusianerne skal bruge.</b>