Kulden værre end sneen
Bilens batteri går dødt
27. jan 2014, kl. 14:51
Mere end 30 dage gammel
Det er kulden snarere end sneen, der sætter de østjyske bilister ud af spil. Det vidner en travl morgen hos autohjælpsfirmaerne om.
Hos Falck havde man fra kl. 06.00 til 11.00 128 opgaver med biler, hvor batteriet var gået dødt i kulden, men der kun var seks opgaver med biler, der skulle trækkes fri efter en tur i grøften. Det oplyser vagtcentralleder hos Thomas Dietz hos Falck.
SOS Dansk Autohjælp melder om en mandag med dobbelt så travlt som på en almindelig dag. Her har man fra midnat og frem til sidst på formiddagen ydet assistance til 174 bilister. De 84 af var til biler, hvor bilens batteri måtte give op overfor kulden.