Kongeligt rablende vanvid

"Pas De Deux Royal" til debat i Kulturkampen

01:32 Luk video

Panelet i Kulturkampen diskuterer i dag kongelig kunst på ARoS.

Næsten 280.000 gæster har indtil videre besøgt udstillingen "Pas De deux Royal " på ARoS.

Den royale udstilling der består af både skulpturer, digte, malerier og tekstilarbejder, er en gennemgang af 150 værker udvalgt i samarbejde med Dronningen og Prinsgemalen.

Egentlig skulle udstillingen være sluttet for en uge siden, men ledelsen på ARoS valgte at forlænge den ikke mindst af hensyn til den store publikumsinteresse.

Men er det ægte kunst eller blot en populistisk udstilling, der skal få gang i museets kasseapparater?

- Dronningen og den gale prins og deres sindssyge unger, de har i forvejen en fremragende smag, når man ser de får malet portrætter. Tydeligt tegn på rablende vanvid og vi går ind og ser det rablende vanvid. Det er fedt, det er ikke fordi, de er kunstnere, de udstiller der. Det er fordi, hele deres liv er et kunstværk en fantastisk installation, og Jens Erik Sørensen har været smart nok at vide, at det her lort sælger billetter, siger Hans Krull i Kulturkampen.

Klik på videoen øverst og se en smagsprøve på dagens udgave Kulturkampen og se hvad kulturredaktør på Århus Stiftstidende Peter Nørskov og kulturiværksætter Jonas "Pindhund" Hallberg siger til den kongelige kunst når TV 2 | ØSTJYLLAND blænder op for Kulturkampen kl. 20.20.

Her kommer også Erlend Høyersten museumsdirektør på ARoS og debatterer den ret så omtalte udstilling.