Kommuner stopper byggeri

Finanslovsaftalen får nu flere østjyske kommuner til at udskyde eller stoppe byggeplaner. Se hvordan det ser ud i din kommune.

Favrskov Kommune dropper fuldstændigt alle nye anlægskontrakter og stopper også kommunale nybyggerier i år.

Budgetterne for anlæg var ellers lagt fast, men som noget nyt i den netop vedtagne finanslov bliver kommunerne straffet enkeltvis i deres bloktilskud, hvis de samlet set overskrider de kommunale anlægsbudgetter for 2008.

TV 2 | ØSTJYLLAND har ringet rundt til de ni østjyske kommuner. Tre ud af ni kommuner mener, at situationen vil være uændret for deres anlægsbudget efter finansloven.

Se med i aften klokken 19.30, når TV 2 | ØSTJYLLAND går helt tæt på nogle af konsekvenserne af finansloven anno 2008.